Skønne badeværelser skulle gerne forblive skønne

Kalk, ridser, sæberester – en efter en opstår der små defekter. Og på et eller andet tidspunkt forsvinder følelsen af velvære i badeværelset. Så vidt skulle det helst ikke komme. Her giver vi dig en række tips til, hvordan du kan vedligeholde dit drømmebadeværelse optimalt.

Daglig rengøring

Brug kun bløde, ikke-ridsende klude og svampe for at skåne overfladerne. Også for rengøringsmidler gælder det: ingen aggressive produkter, brug eddikebaseret rengøringsmiddel og fortyndet opvaskemiddel. På denne måde fjernes ikke bare kalk- og vandrande; de naturlige indholdsstoffer sikrer også, at sæberester forsvinder. Desuden er disse naturlige rengøringsmidler biologisk nedbrydelige.

Armaturer

Det samme gælder for de følsomme armaturer: ingen aggressive rengøringsmidler. De indeholder bl.a. saltsyre og kan med tiden føre til betydelige skader. Til forkromede armaturer anbefales et mildere rengøringsmiddel til badeværelser. Kalkaflejringer i hjørner og kroge fjernes bedst med en gammel tandbørste. Efter rengøring af armaturet skylles det med rigeligt vand og tørres af med en tør klud, til det skinner flot.

Natursten

´Ved rengøring af natursten anbefaler vi at købe en speciel ædelstenssæbe. Den er ikke sundhedsskadelig og er biologisk nedbrydelig. Generelt bør du vente lidt, når der er kommet pletter på stenene. For natursten besidder den positive egenskab, at de med tiden kan "udskille" indlejrede pletter. Hvis du forsøger at fjerne pletterne med aggressive rengøringsmidler, fører det kun til endnu værre skader.



Kalkpletter på natursten og marmor er ganske lette at slibe væk med fint rustfrit ståluld og slibepuder. Skyl derefter overfladen af med vand. Brug under ingen omstændigheder kalkfjerner, da det gør overfladen sløv og mat.

Flieser

Fliser er nemme og hurtige at vedligeholde. Som regel er vand med lidt brun sæbe nok til at fjerne snavs fra fliserne. Men også her gælder det, at jo mere skånsomt, desto bedre. Undgå derfor aggressive skuremidler, som ødelægger glasuren permanent.



På uglaserede stentøjsfliser kan farvestoffer trænge ind. At fjerne dem er meget besværligt. Derfor er det bedre at forebygge dette ved at behandle overfladen med et imprægneringsmiddel.

Brusenicher med ægte glas

Brusenicher med ægte glas er et blikfang – når de ellers er fri for kalkrester. Det kræver intensiv vedligeholdelse. Du bør derfor efter hvert brusebad fjerne vanddråber med en skraber og tørre brusenichen efter med en blød klud eller et vaskeskind. Desuden bør du først skylle tilbageværende shampoo eller sæbe grundigt af. På den måde undgår du aflejringer på glasfladerne.

Akrylbadekar

Akrylbadekar er meget nemme at rengøre, eftersom den glatte overflade ikke giver snavset nogle angrebsflader. Også her bør du ubetinget undgå brug af skuremidler. Det er tilstrækkeligt at rengøre dem med en blød klud og et flydende rengøringsmiddel efter badet.



Kalkaflejringer ved vandhanen fjernes nemt med et eddikebaseret rengøringsmiddel. Afkalkningsmidler, som er beregnet til rengøring af varmtvandsudstyr, er ikke velegnede. De indeholder kemikalier, som kan misfarve overfladen.

Fuger

I fugerne samler der sig hurtigt snavs, frem for alt i brusebadet. For permanent at undgå sorte fuger, skal de jævnligt rengøres. Det sker nemmest med en gammel tandbørste.

 

Tilstoppede afløb

Hår og sæberester er en blanding, der med tiden kan tilstoppe ethvert afløb. Med en hårsi kan dette forebygges. Hvis det er for sent, og vandet ikke længere kan løbe ud, så grib ikke til kemisk krigsførelse. Disse aggressive midler kan mange gange føre til endnu værre sammenklistring i afløbet.



Under håndvaske er det som regel nok at afmontere og rengøre det nederste rør, den såkaldte vandlås. Men husk at stille en spand under. Og når det gælder en tilstoppet bruseafløb, så kan du prøve et par gamle velafprøvede husråd.



Et af dem er en kombination af bagepulver og eddike: Kom 3 spiseskefulde bagepulver i det tilstoppede afløb, hæld derefter straks en halv kop eddike over og forsegl afløbet. Så snart der ikke længere kan høres brusen i røret, skyller du efter med varmt vand.